Dværg Vædder

Racebeskrivelse Dværg Vædder


 


Historie:

For mange ældre kaninracers vedkommende fortaber deres oprindelse sig ofte ud i det uvisse.  Det gælder dog ikke for Dværg Vædderen, der er kreeret af Adrian de Cock fra Tilburg i Holland, der ville lave en Fransk Vædder i miniudgave. Hans udgangspunkt var en Fransk Vædder og en Hermelin, men der er meget stor forskel på en Fransk Vædder på 6 kg. med lange hængeører, og en Hermelin på 1 kg. med korte opretstående ører.

Genetisk forholder det sig sådan at hvis man parrer en stor kanin med en lille får man en kanin af mellemstørrelse og det samme gør sig gældende ved ørelængden.


De første forsøg mislykkes, men i 1951 kom den første unge efter en Fransk Vædder hun og en farvet Hermelin han, det blev til yderlige 6 kuld dette år, men samtlige unger havde opretstående ører. Derfor blev nogle af hunungerne parret med en Engelsk Vædder, adagascar og ud af disse parringer faldt der både unger med to opretstående ører, unger med et opretstående og et hængeøre og en enkelt med to hængeører. Sidstnævnte var en hun, men den havde desværre så hidsigt et temperament, at den måtte aflives.

Efter yderlige 4 års forløb havde de Cock fået avlet dyr frem med to hængeører og en vægt på mellem 2,5 og 3 kg. Han var dog ikke tilfreds og satte igen Hermelin ind på dyrene med det resultat, at vægten gik ned, men ørene strittede igen op i luften.

Det vides ikke hvor mange Adrian de Cock måtte parre Hermelin ind over, men i 1964 nåede han så langt, at han kunne udstille sine Dværg Vædder. De blev samtidig optaget i den hollandske standard.

Vi skal helt frem til 1973 før de første Dværg Væddere blev udstillet i Danmark, der skete på landsudstillingen i Ringsted, her udstillede Jørgen Geert 3 stk. Han var også alene om at udstille på de næste to landsudstillinger. Først i 1976 kom der andre til og fra 1978 er det gået stødt fremad så Dværg Vædderen er i dag en af de mest udstillede kaniner.


Vægt:

Dværg Vædderen må veje fra 1400 til 1900 gram. Idealvægt er 1700 gram.


Racepræg og præsentation:

Dværg Vædderen er en kaninrace med et dejligt roligt sin og sin helt egen stil. Det perfekte hoved er hos hannen meget kort og kraftig med buet næseryg, en bred pande og fyldige kæber.

Hunnens hoved er noget længere og smallere, men jo kortere, bredere og mere afrundet det er, desto bedre.

Ørerne starter med to kraftige øreknuder, hvorfra ørerne, set fra siden, hænger lige ned til hver sin side med lydåbningen indad.

Set forfra, hænger ørerne i en svag indadvendt bue.

Ørene er rørformede ved roden og breder sig ud i en velafrundet skeform. Ørerne skal passe til hovedet altså hverken for grov eller for tynde splejsede.

Ørelængden målt fra spids til spids skal være mellem 22 og 30 cm.

Øjnene er klare, og begge øjne skal have samme farve.

Kroppen er kort kompakt og valseformet.

Benstilling skal være således at alle 4 ben er parallelle med kroppen.

Hos farvede dyr og dyr med farvede løb skal kløerne være farvede. Alle klør skal have samme farve. Hvide dyr har farveløse klør.

Hverken hanner eller hunner må have hagepose.

Halen bæres lige og tæt op med bagkroppen.

Dværg Vædderen skal præsentere sig liggende, med vægten samlet på benene, med let løftet bryst.


Kropform:

Kroppen er kort kompakt og valseformet og siderne skal være parallelle, og den skal have en god afrunding af bagkroppen uden flade lår, stejlt kryds eller udstående knogler. Kroppen må ikke smalle ind fortil ved brystkassen, idet den så mister de parallelle sider, kroppen skal være præget af tung og massiv kraft. Benene skal være kraftige og bagbenenes siddeflade skal være parallel med kroppen.


Pelsen:

Dværg Vædderen har en kort pels ca. 2 - 2,5 cm. med almindelig tæthed og fin kvalitet. Pelsen skal være regelmæssig på hele dyret, uden tydelig grove dækhår og uden bløde uldhårsspatier på bryst, bug og bag. Den skal være glansfuld og smidig, og passe til den farvevariant, pelsen skal vise. På den tætte pels kommer det glansfulde dog ikke så klart frem som på den tynde pels.


Farve & tegning:

 


Kondition & pleje:

Dværg Vædderen skal med sin pleje og sundhedstilstand vise at den er i udstillingsform. Dværg Vædderen skal have rene ører, tørre øjne og næse, kløerne skal være rensede og klippede, pelsen skal være ren og glansfuld, og den skal være tatoveret med et af avleren valgt nummer i venstre øre og det af DK tildelte avlernummer i højre øre. Tatoveringen skal være tydelig.

Dyret skal være fri for utøj og sygdom, og Dværg Vædderen skal roligt lade sig undersøge af dommerne.



Dværg Vædder, chinchilla

 

Historie

Dværg Vædder, chninchilla har aldrig haft den store udbredelse i Danmark. Første gang den blev udstillet på en Landsudstilling

var i Slagelse i 1988, her blev der udstillet 4 stk. Siden da har den næsten været repræsenteret hvert år, men aldrig med ret mange.

I de seneste år er det dog som om at varianten er ved at få en opblomstring, på sidste Landsudstilling i Skjern var der ikke færre end 29 stk. udstillet. Og på vores netop afholdte Dværgkaninudstilling i Hørve så vi den samme tendens her var der udstillet 18 stk. chinchillafarvet Dværg Vædder, lad os håbe for varianten at det er en tendens der bliver ved.


Avlertips

Fra Louise Møller, Gredstedbro (LM) og Leo Sommer, Bøvlingbjerg.(LS) En ny og en erfaren avler, Louise har haft varianten i et par år og Leo har arbejdet med chinchillafarven i 33 år.


(LS) Kaniner er ikke noget nyt for mig, det er nærmest en børnesygdom der er blevet kronisk, dr har holdt ved i mere end 50 år. Medlem af DK 1. Maj 1973 Ulfborg - Vemb - udbryder december 1975 - medinitiativtager til ”Nordvestjysk 1. April 1976, siddet i bestyrelsen siden, nu som formand.

De første år var det Bourgogne, jeg udstillede rimelige gode dyr, takket være hjælp fra den legendariske Børge Due Nielsen. Nu til sagen - Den første Dværg Vædder var en sort hun, et kæledyr fra Villy Littau, fjerkræavler nu formand for Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl. Denne hun eller racen udkonkurrerede fuldstændig de røde.

Dværg Vædderne skulle ikke være sorte de skulle være vildtfarvede. Jeg spurgte mange steder endelig fandt jeg en vildtgrå lignende han hos Knud Søegaard, Bellinge. Den lille sorte hun kom i stalden efteråret 1976 - den vildtgrå han i løbet af vinteren 76-77.

Jeg havde på flere udstillinger i Danmark og syd for grænsen set chinfarven overført til Hermelin, men aldrig til Dværg Vædder. Beslutningen blev taget - jeg ville vise en chinfarvet Dværg Vædder.

Begyndelsen blev unger fra den sorte og vildtgrå sammen med en chinfarvet Hermelin (en spændende opgave). På EU 85 i Herning var der udstillet fire chinbroget hanner, men ingen var til salg. Kaninerne var udstillet af en ung pige fra syd Tyskland. Med hjælp fra en tysk udstiller fik jeg kontaktet ejeren og straks var en af hannerne mine, endda efter eget valg.

Jeg har siden haft begge varianter i stalden både den ensfarvet og den kappetegnet. En god oplevelse havde jeg på LU i Slagelse da Frederik Wanning kontaktede mig og konstaterede godt tilfreds at nu var ”hans” farve chinfarven også på de små væddere. Siden har jeg hentet blodfornyelse syd for grænsen nogle gange. I min stald er der også vildtfarvede/ kappetegnet.


Hvordan er variantens temperament?


(LM) Mine chin dværgvæddere har meget typisk vædder temperament. Rolige og venlige.


(LS) Dværg Vædderne er om noget dyr udpræget husdyr, derfor mener jeg at temperamentet bør være et fremtrædende krav i avlen. Temperamentet gælder både kanin/kanin og kanin/fodermester. Dværg Vædder er nok det allerbedste kæledyr man kan tænke sig. Lige en lille historie jeg har praktiseret mange gange. En familie henvender sig angående en kælekani, ofte er den mest interesseret en pige på 8 - 10 år men hvordan skal hun dog kunne vælge hvem der skal med hjem, de er jo lige kønne og søde alle sammen. Mine spørgsmål begynder stille og roligt bur størrelse - hvor står buret - haft kaniner før. Jeg vil gerne inddrage hele familien (Hvis ikke man sår, kommer der heller ikke en spire - en til at føre vores gamle forening videre ad åre) Mit forslag dræftes roligt med forældrene mens den kommende ”kaninavler” interesseret kigger kaninunger. I langt de fleste tilfælde bliver udfaldet positivt. Nu inddrages pigen i min plan - Vi finder en hun jeg kan mærke der er drægtig det vil sige hun får unger tre uger efter flytningen. Nu sker der noget i kaninburet hver dag - fodring af den drægtige hun så ungerne ikke bliver for store(nem foling) Hele det lille kaninhold i haven giver anledning til mange besøg. I hele vores aftale ligger at den af ungerne familien bliver mest glad for beholder de, kanin mor med resterende unger får jeg hjem igen. Derfor skal chinvædder være nysgerrig og have et 100% godt temperament.


Hvordan er variantens moderegenskaber og frugtbarhed?


(LM) Afhænger meget af afstamning. Nogle linier er bedre end andre. Generelt god frugtbarhed med få tomme hunner, og de passer ungerne godt.


(LS) Her er tre væsentlige punkter altafgørende temperament - burforhold - foder. Temperament er omtalt - Burforhold, her er der nok lige så mange meninger som der er avlere. Foder vil jeg ikke komme nærmere ind på, kun med en undtagelse - brug rigeligt godt byghalm, jeg bruger en minibigballe (250 kg.) på 14 dage. I min stald er der 200 stk. Dværg Vædder. Der er født 30 kuld i april/maj med 1 til 6 unger pr. kuld. Jeg bruger hvert år at have 15 - 20 ungdyr hunner på græs (trådbur med en tagplade over) tit til mellem jul og nytår. Her afprøver jeg temperamentet, kaninerne vokser til og får muskler og bliver ikke fede. Enkelte hvide hår er meget vanskelig at se i chinfarven derfor ingen problemer.


Er der forhold ved varianten, som man skal være speciel opmærksom på under opvæksten?


(LM) Mellemfarven skal ikke ”dømmes” for tidligt, da den for det meste først er optimal senere (5-7 mdr.), men da har jeg endnu ikke så stor erfaring i vildtvarianterne til at vide lige præcis hvornår. Jeg synes tit, at man kan se kvaliteten af schattering tidligt. Jeg foretrækker en chinfarve med kraftig schattering - gerne så tæt på den, som ses hos en Lille Chinchilla. Jeg ved godt, at det er svært at få, men man kan jo altid arbejde på det.


(LS) Hunnen skal malke optimalt - alle unger skal trives - en enkelt i et stort kuld der ikke følger med er ok.


Er der stor spildprocent på varianten?


(LM) Med en gennemavlet stamme er spildprocenten nok ikke så stor, men indtil man når dertil, vil der være variationer i mellemfarve, schattering mv. og vædderegenskaber generelt, som der skal sorteres på. Jeg har primært avlet med kappetegnede x ensfarvede, og der er spildprocenten jo noget større mht. kapperne.


(LS) Spildprocenten her i stalden er stor da en mørk chinchillafarve giver røgfarvet mellemfarve. En rigtig vædderpels - rigtig med uldhår gode dækhår, giver også en lidt udvisket mellemfarve, hvorimod en pels med lidt uld og lange dækhår ofte har den ønskede hvide mellemfarve. Jeg ønsker den rigtige vædderpels, kaninerne skal jo holde varmen om vinteren. Min stald er en fire række minkhal dog med læ i siderne.


Hvilken anden farvevariant kan bruges hvis man ønsker blodfornyelse?


(LM) Jeg har selv brugt vildtgrå. Specielt mht. kappetegnede har det været nemmere at få fat i noget i vildtgrå. Ved sammenparring med chinchilla vil alle ungerne blive vildtgrå med anlæg for chinchilla, og ved tilbageparring af disse unger på chinchilla, vil der komme 50% chin og 50% vildtgrå (med anlæg for chin). Da vildtgrå nok er den farvevariant i dværgvædder, som har den bedste kvalitet, er det nærliggende at bruge den. Jeg har ikke haft problemer med brunt skær eller lignende hos chin unger efter vildtgrå, som der ellers advares om nogle steder.


(LS) Jeg har før haft vildtgrå i stalden disse bruges i 2 - 3 kuld til blodfornyelse. Alle ungerne i første kuld er vildtgrå.


Hvad fik dig til at vælge denne variant?


(LM) Jeg synes, at Chinchilla farven er en af de smukkeste farver.


(LS) Den første kanin jeg fik som 5 - 6 åring var en chinfarvet eller chin-lignende Fransk Vædder. Lidt ved et tilfælde fik jeg en sort hun (efteråret 1976) i første omgang skulle vædderne være vildtgrå. Det lå jo nok i baghovedet, kunne de også blive chinfarvet.


Hvor mange år har du haft denne variant?


(LM) Jeg købte de første dyr til LU2007 i Tinglev. Har senere suppleret med et par kappetegnede fra Sverige.


(LS) Chinchillafarven kom i min stald i 1977, dog var de på en Hermelin. I 1985 kom den kappetegnede. Chinfarven har altså været i min stald i næsten 33 år. Trods store skuffelser og gode oplevelser i DK bliver kaninerne i min stald så længe jeg kan passe dem forsvarligt.


Standardbeskrivelse af Chinchilla


Farve:

Hårene er bæltevis inddelt. Efter de sorte hårspidser følger et hvidt til svagt gråhvidt bælte, efterfulgt af et smalt sort til gråsort. Derefter følger et lysegråt til hvidt bælte (mellemfarven) og hårene slutter med bundfarven, der er mørk gråblå. Dækfarven dannes altså af hvid til blåhvid grundfarve med sorte hårspidser, hvorved helheds- indtrykket bliver en lysende grå tone, som baggrund for de sorte hårspidser. De sorte hårspidser må ikke være jævnt fordelt, hvilket giver dyret en jævn grå farve, men hårspidserne skal danne den karakteristiske schattering, der skal være stærkt fremtrædende. Schatteringen er tilbøjlig til at aftage fremefter på dyret, men jo længere, den går frem, desto mere værdifuld er farven og idealet er flammende schattering fra nakkekile til halerod. Ørerne er kante med sort. Unger kan før første hårskifte have et brunligt skær, men efter denne fældning skal brune toner være bandlyst fra farven.

Chinchilla har vildtfaktoren og er derfor hvid på bugen, halens underside, inderside af løbene, kæbernes kant samt en ring rundt om øjet.

Nakkekilen, der er hvid til lysegrå, skal være så kort som muligt. Hårenes mellemfarve skal være ca. 0,5 cm. bred, lysegrå til hvid og skarpt afgrænset både opefter og nedefter.

Bundfarve: Så mørk gråblå som muligt og dækker ca. halvdelen af hårlængden.


Øjenfarve: Brun.

Klofarve: Mørkbrun.