Dværgschecke

Dværgschecke

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dværgschecken er den mindste og nyeste af scheckeracerne. Den stammer fra Tyskland, hvor den blev godkendt i 2002, og den blev optaget i Nordisk Kanin Standard 01.10.2007.

Hermelin ses også i Schecketegnet af og til, men som race er Dværgschecken den mindste.

Navnet er en smule misvisende, da man ikke ønsker en dværgpræget kanin. Vægten skal ligge fra 1,2-1,8 kg for at få max. point for vægt, og kaninen skal ligne en lille schecke og ikke en dværg.

 

Dværgschecken skal have tysk schecketegning som en Tysk Kæmpeschecke eller Lille Tysk Schecke. Den er anerkendt i tegningsfarven sort, blå, brun, madagascar og isabella. Ligeledes også i sort/gul og blå/gul som en Rhinsk Schecke, men tegningen skal stadig være med 3-7 pletter som en Tysk Schecke og IKKE 6-10 som en Rhinsk.

 

Dværgschecken er en vaks og generelt tillidsfuld kanin. De er gode til at passe unger og får normalt 4-6 unger (min rekord er 11 unger og jeg har flere, der får 7-8 stk.). Det er også nødvendigt med en god reproduktion for en tegningsrace, da der skal laves mange unger for at få en håndfuld til at udstille. Ca. 10 % af ungerne kan udstilles med ok resultat. Man skal også tænke på, at scheckegenet k er ufuldstændigt dominant, og at de tegnede dyr er ”mellemformen” Kk – altså ét normalt gen og ét scheckegen. Ved parring af to tegnede dyr, kommer der derfor kun ca. 50% tegnede, 25% ensfarvede sorte og 25% hvidschecker, der næsten ingen tegning har og som i nogle tilfælde dør ved 3-4 mdr. pga. en medfødt defekt (ej synlig).

 

Det er muligt at bruge de ensfarvede schecker i avlen, hvis de har nogle kvaliteter på krop og pels og kommer fra kuld/forældre med ellers god tegning. Ved parring af en ensfarvet med en tegnet kommer 50% tegnet og 50% ensfarvet. Det er lidt som at spille ”blindt”, hvor man ikke ved, hvilke kort man har, så det er et spørgsmål om at teste, hvor god en tegning den ensfarvede kanin giver videre.

Avl med schecker er spændende og udfordrende. Man lærer en masse og skal være villig til at gå på kompromis og tænke langsigtet. Det nytter ikke, hvis man kun fokuserer på den perfekte tegning, da også dyr der er knapt så perfekt tegnet kan give flotte unger og have kvaliteter, der gavner på lang sigt. Derfor må man tolerere småfejl på dyr, der er ekstra gode i pels eller krop for ikke at miste disse kvaliteter.

 

Jeg håber, at flere med tiden vil falde for denne charmerende kanin, men jeg vil ikke lægge skjul på, at det kræver et større ”produktionsapparat” at få en del dyr i god kvalitet i hver generation.

Mange Hilsener

Louise Møller