Hermelin

Historie

 

I 1884 udstillede Meynell fra Darlington de første Dværgkaniner i Hull i England.

De var hvide med røde øjne og fik racenavnet Polish. De eksisterer stadig, men adskiller sig på mange måder fra Hermelin.

 

 

I 1890 importerede tyskerne Polish fra England og satte efterhånden den type på, som vi kender i dag. I 1918 præsenterede tyskerne for første gang en hvid, blåøjet variant som fik navnet Sachsische Hermelin, og allerede i 1921 blev den nye variant optaget i den Danske Kaninstandard under navnet Saksisk Hermelin.

 

Der gik mange år inden Hermelinen fik succes i Danmark. Den var nærmest en sjældenhed. På den første landsudstilling efter krigen i 1946 var der anmeldt 9, men kun de 4 mødte op.

 

Hollænderne begyndte midt i 1930erne at overføre de andre kaninracers pelsfarver på Hermelinen og de blev anerkendt i 1940.

 

I 1950 bliver racen optaget i Nordisk Kaninstandard, men der var forbløffende lidt interesse for dem gennem mange år.

Der var kun udstillet 8 farvede Hermeliner på de 10 landsudstillinger der var i 50érne, 7 sorte og 1 vildtgrå, og der var heller ikke nævneværdig fremgang i 60érne, vi skal helt frem til 70érne før det begyndte at gå fremad.

På landsudstillingen i Viborg i 1974 rundede man første gang 100 anmeldelser, og i 1976, året efter at Hermelinklubben blev stiftet, var der anmeldt 218 Hermeliner til landsudstillingen i Ringsted. Herfra er det gået stærkt med uafbrudt fremgang op til i dag.

 

Vægt:

Hermelinen må veje fra 800 til 1300 gram. Idealvægt er 1100 gram.

 

Racepræg og præsentation:

Hermelinen er en kaninrace med sin helt egen stil.

Det perfekte hoved er kuglerundt, set både forfra og fra siderne.

Ørerne er korte, sammenstillede og opretstående og må ikke være over 7 cm.

Idealet er 5 - 6 cm.

Ørerne skal passe til hovedet altså hverken for grove eller for splejsede tynde. En ørelængde på ca. 5,5 cm. klæder det runde hermelinhoved.

V-ører er en fejl mange Hermeliner har.

 

Øjnene er klare, og begge øjne skal have samme farve.

 

Kroppen er kort, tæt og valseformet.

 

Benstilling skal være således at alle 4 ben er parallelle med kroppen.

 

Hos farvede dyr og dyr med farvede løb skal kløerne være farvede. Alle klør skal have samme farve. Hvide dyr har farveløse klør.

 

Hverken hanner eller hunner må have hagepose.

 

Halen bæres lige og tæt op med bagkroppen.

 

Hermelinen kan enten præsentere sig liggende, med vægten samlet på benene, med let løftet bryst eller stolt knejsende med strakte forben.

 

Kropform:

Kroppen er kort og valseformet og siderne skal være parallelle, og den skal have en god afrunding af bagkroppen uden flade lår, stejlt kryds eller udstående knogler. Kroppen må ikke smalle ind fortil ved brystkassen, hvorved den mister de parallelle sider og let får et "gumpetungt" udseende. Kroppen skal være cylinderrund og ryggen skal være muskuløs, sådan at rygraden ikke står og danner tagryg. Benene skal være fintbyggede og bagbenenes siddeflade skal være parallel med kroppen.

 

Parallele sider og en kort krop sammen med et stort rundt hoved giver den ideelle hermelinfigur.

Ryggen skal være muskuløs og være en del af den cirkelformede linie en krop skal have.

Kroppen skal bagtil slutte af med en god afrunding, og ikke en tilspidsning som desværre ofte ses.

Bagdelen på Hermelinen skal ligesom på alle andre racer, være med en god afrunding, den må ikke være flad eller stejl.

 

Pelsen:

Hermelinen har en kort pels ca. 2 - 2,5 cm. med almindelig tæthed og fin kvalitet. Pelsen skal være regelmæssig på hele dyret, uden tydeligt grove dækhår og uden bløde uldhårsspatier på bryst, bug og bag. Den skal være glansfuld og smidig, og passe til den farvevariant, pelsen skal vise. På den tætte pels kommer det glansfulde dog ikke så klart frem som på den tynde pels.

 

Farve - Tegning:

 

Hermelinen er anerkendt i alle standardens anerkendte farver samt hvid rødøjet og hvid blåøjet. Den er også anerkendt i alle de i standarden anerkendte tegninger og pelstyper med dertil anerkendte farver.

 

Kondition og pleje:

Hermelinen skal med sin pleje og sundhedstilstand vise at den er i udstillingsform. Hermelinen skal have rene ører, tørre øjne og næse, kløerne skal være rensede og klippede, pelsen skal være ren og glansfuld, og den skal være tatoveret med et af avleren valgt nummer i venstre øre og det af DK tildelte avlernummer i højre øre. Tatoveringen skal være tydelig.

Kaninen skal være fri for utøj og skal roligt lade sig undersøge af dommeren.

 

 

Varianter:

 

vildtgrå:

 

I forbindelse med udgivelsen af 4 udgave af Nordisk Kaninstandard skiftede den haregrå Hermelin navn, til det vi kender i dag, Hermelin, vildtgrå.

Den vildtgrå Hermelin har siden midt i 70erne været en af de mest udbredte varianter, og har siden da været repræsenteret på alle landsudstillinger.

Det største antal der har været udstillet, var på LU i 2003, hvor der var udstillet 294 Hermeliner, og heraf var de 98 stk. vildtgrå, hvilket svarer til 33%.

 

Avlertips:

Fra Ove Vanting, Herlev (OV) og Egon Simonsen, Frederikshavn (ES), der begge har haft varianten i mange år og opnået flotte resultater.

Hvordan er variantens temperament?

(OV) God - Jeg har en del engelsk blod, det giver rolige dyr. En enkelt hun i brunst eller en hun med unger kan godt være lidt damebisk.

(ES) Vildtgrå er et godt dyr at avle med, men den kan godt have noget temperement.

Hvordan er variantens moderegenskaber og frugtbarhed?

(OV) Rimelig, men man må regne med at nogle tidlige kuld går til, med små kuld og frost. Jeg tror alle Hermelinavlere kender til det. Ungeantal fra 1 - 5 stk. med et gennemsnit på lidt over 3 stk.

(ES) Moderegenskabet er for mit vedkommende ikke så dårligt, de er meget gode til at passe ungerne. De får gennemsnit 3 unger.

Er der forhold ved varianten, som man skal være speciel opmærksom på under opvæksten?

(OV) Mellem- og dækfarve kan ændre sig på ungdyr. Og man bør fokusere på forløbenes farve.

(ES) Jeg vil gerne have en god farve, men jeg skal passe på deres forløb, da de nemt kan få stribet forløb, men meget sjældent hvide forløb.

Er der stor spildprocent på varianten?

(OV) Nej

(ES) Ja, jeg har en stor spildprocent. Jeg skal have 50 unger om året for at have 20 tilbage.

Hvilken anden farvevariant kan bruges hvis man ønsker blodfornyelse?

(OV)Jeg har i mange år kun kørt vildtgrå på vildtgrå og hvis der har været jerngrå eller sorte er disse ikke brugt i avlen, jeg syntes at jerngrå reducerer mellemfarven. Har på det sidste brugt otter det giver en mere rødlig mellemfarve.

(ES) Jeg har brugt sort for mange år siden, men har aldrig brugt jerngrå. Jeg vil helst ikke bruge jerngrå til blodfornyelse.

Hvad fik dig til at vælge denne variant?

(OV) At der på Sjælland dengang kun var en seriøs avler af varianten. I dag er det en af de største grupper af Hermelin på LU.

(ES) Godt spørgsmål - Det kan jeg faktisk ikke svare på, men jeg er glad for valget.

Hvor mange år har du haft denne variant?

(OV) Jeg har haft den i ca. 20 år.

(ES) Siden 1998 har jeg haft denne variant. Valget var nok rigtigt, da jeg syntes det er flot at vinde 2 landsudstillinger og blive nr. 2 på en anden, samt have Danmarks bedste kanin i 2002.

 

Standardbeskrivelse:

Farve

Hårene er bæltevis inddelte. bælterne er skarpt afgrænsede. Udefra følger efter sorte hårspidser de lysebrune, mørkebrune, lysebrune bælter (mellemfarven) og der afsluttes med mørk blågrå bundfarve.

Dækfarven bliver derfor lysebrun med issprængt sort. De sorte hårspidser danner en flammende schattering, der er kraftigst på bagkroppen og aftager fremefter.

Nederst på dyrets sider og på baglår findes "vildtstriben" Den brune farve er her afbleget til en mere lys askegrå tone.

Nakkekilen er ren rustfarve, da den brune farve er forstærket i en rødlig tone og de sorte hårspidser mangler helt.

På bugen, halens underside, indersiden af løbene og kæbernes kant er dyret hvidt, men stadig med en mørk gråblå bundfarve.

En ring omkring øjnene er cremefarvet, ørernes rande er mørkegrå til sort. Halens overside skal være sort.

Vildtgrå kaniner findes i lysere og mørkere toner, men alle toner er lige gode.

Bundfarve

Mørk gråblå over hele kroppen med undtagelse af halens underside som hos de fleste dyr er hvid.

Øjenfarve

Mørkebrun.

Klofarve

Mørkebrun.

 

lutino

 

Historie

Lutino er en dansk variant som så dagens lys for første gang i 1985. Hos Gerner Rasmussen, Glamsbjerg på Fyn.Den nye farvevariant kom frem efter en parring mellem japanerfarvede Hermeliner.

I første kuld kom der en unge med gul farve og røde øjne, normalt kender vi kun denne øjenfarve hos albino kaniner.Dyrene blev parret igen og i næste kuld kom der en unge til med samme farve, begge unger var hunner. Så Gerner parrede disse to hunner med deres japaner far, som han regnede med ville bære den muterede gen. Den ene hun fik aldrig nogen unger, men den anden fik 4 hver gang. I første kuld var der en tydelig lutino og 3 med en bleg utydelig japanertegning, som dog forsvant ved første fældning. Og iøvrigt avlede de ren lutino. Grunden var nu lagt til videre avl med denne nye mutation.

Det er meget sjældent, at der opstår nye mutationer hos kaniner, der er så iøjnefaldende, at de adskiller sig meget fra de bestående varianter. Den sidste mutation man har registeret i kaninlitteraturen er farvevarianten Zobel, som opstod i Nordtyskland i 1924, og pelsvarianten Satin fra Amerika i 1930-erne.

Lutino blev optaget i Nordisk Kaninstandard fra 1. oktober 1988, og blev for første gang udstillet på

en landsudstilling i Aalborg i 1989.

Varianten må betegnes som sjælden, kun et par trofaste avlere holder ved denne variant.

Lutino findes i to varianter lutino og lutino, shadow

 

Standardbeskrivelse:

Lutino

Dækfarven er rødgul, farven går langt ned mod bunden og bliver lysere i bunden. Vildtstriben som giver en lysere tone nederst på siderne og på baglårene, skal være så lidt fremtrædende som muligt. Øjenringen og kæbernes kant er cremfarvet, ørerne er lyse, bugfarven er lysere end dækfarven eller cremfarvet.

Bundfarve: Lys cremfarvet.

Øjenfarve: Rød.

Klofarve: Lys cremfarvet.

 

Lutino, shadow

Dækfarven er cremegul med et gennemslag af lyseblå farve. Den er meget jævn i farven, også hovedet har samme farvenuance. Ørerne, øjenringen, kæbernes kant og løbene er cremefarvet. Bugens farve er lyseblå. Halens underside har samme farve som bugens farve og oversiden som kroppens farve. Dyret bliver noget mørkere efter hver fældning.

Bundfarve: Lyseblå, som bliver meget lys ned mod bunden. En meget svag mellemfarve forekommer.

Øjenfarve: Rubinrød med svag blå iris. Farven i iris bliver mere fremtrædende jo ældre dyret bliver.

Klofarve: Lys cremefarvet.

 

japaner

 

Historie:

Denne variant så dagens lys i Danmark i slutningen af 70érne, fremavlet af Paul Johansen, Oldekrogen. Første gang denne variant blev udstillet på en landsudstilling var Middelfart i 1979, og den har siden da, været udstillet mere eller mindre hvert år. Varianten må betegnes som værende sjælden, med få trofaste opdrættere.

 

Avlertips:

Fra Frode Klevang Larsen (FKL) og Gerner Rasmussen (GR) som begge har haft denne variant siden først i 80érne, og uden deres entusiasme for denne farvevariant, havde vi den nok ikke i Danmark i dag.

 

Hvordan er variantens temperament?

(FKL) Japanertegnet hermelin ligner andre farvevarianter. For det meste er de rolige og tillidsfulde, men enkelte kan være meget nervøse selv om de ofte kommer på bordet, så derfor undgå at bruge dem i avlen.

(GR) Generelt er det godt. De er dog tit noget urolig/nysgerrige, det er jo en hermelin.

 

Hvordan er variantens moderegenskaber og frugtbarhed?

(FKL) Jeg oplever tit dødfødte unger i vinter- og tidlig forårsmåneder, men i aprilmaj måned går det nemmere, tit får de 2-4 unger. Måske er det fodringen med de første spæde mælkebøtter og andet grønt der er årsagen. Når først fødslen er gået korrekt og reden er dækket med uld, er de gode moderdyr der gerne tager imod unger fra en anden hun.

(GR) Frugtbarheden er tit dårlig - først på sæsonen - døde unger - f.eks. Senere går det tit bedre, men indebærer jo at man ikke kan udstille ret mange voksendyr af årets avl på Dværg Kaninklubbens udstilling. Moderegenskaber = pasning af ungerne er generelt god.

 

Er der forhold ved varianten, som man skal være speciel opmærksom på under opvæksten?

(FKL) Som nyfødte står tegningen meget skarp, de ligner næsten en sort/hvid, men i løbet af få dage når den begyndende fave viser sig, bliver tegningen nogetmere udvandet og skuffelsen indfinder sig. Som ungdyr er pelsen tynd oguldagtig derfor er den også meget bleg, men bliver som voksen mere skarp i farverne når pelsen bliver tæt. Ved indkøb af nye avlsdyr har jeg set hvide poter og klør. Poterne ses meget tidligt men pas på de hvide klør kommer først når dyrene er 3-5 måneder. Husk det er arveligt så vær konsekvent.

(GR) Hvide klør kan nogen gange være et problem - man kan først med sikkerhed konstatere om klofarven er god efter ca. 4 mdr. alder. Af og til opleves hvide aftegn - altid på de bedst tegnede og hvor felterne er bedre gennemfarvede end man normalt ser. Disse hvide aftegn sidder altid hvor en hollændertegnet kanin er hvid = eks. plet på snuden - blis i panden - en pote- aldrig en plet på f.eks. øret eller på bagpartiet.

 

Er der stor spildprocent på varianten?

(FKL) Det kræver et stort opdræt for at få 5-6 unger og blandt dem vælge en stamme eller kollektion til udstilling. Jeg vil tro at ca. 50% af ungerne bliver kasseret inden fravændingen pga. lange ører eller manglende tegning.

(GR) Jeg kan dårligt forestille mig en variant hvor spilprocenten er ret meget større. Hvilket indebærer at man for at få hunner nok, må tage en ekstra med på udstilling - for måske lige at få den registeret med 90 - 91 p. det ville jo være en hvor de arvelige ting - krop - pels- og ligende er i orden, men hvor farve/tegning er dårlig. Desværre oplever man at sådan en får 93 p. og sidemanden, som i forvejen har 2X95 p. den får også 93 p. Så bliver man..... lidt ked af det. Nogle dommere ser dem ikke tit nok.

 

Hvilken anden farvevariant kan bruges hvis man ønsker blodfornyelse?

(FKL) Jeg har brugt vildtgul der stammede fra en vildtgrå import fra Tyskland, det gav dengang en fantastisk typeforbedring, men farven blev noget lysere.

Madagascar kan også bruges, men jeg så sodningen i hovedet på en del dyr i mange år. I de senere år hvor det har været nemmere at importere har jeg brugt ræverøde. Alle tre farvekrydsninger giver tegnede unger i første generation, men med dårlig tegning.

(GR) Hvis der har været brugt japaner til blodfornyelse til lutino, kan der af og til falde en særdeles godt tegnet og farvet japaner. Den skal man i hvert fald ikke bruge, det giver med sikkerhed hvide kløer. Jeg er i øjeblikket i gang med blodfornyelse ved hjælp af ræverød og det tegner rigtig godt.

Madagascar har været brugt, men slør og især maske - som skygger i tegningen, kan være vanskelige at slippe igen.

 

Hvad fik dig til at vælge denne variant?

(FKL) Ubetinget sværdhedsgraden. Når det endelig lykkes er glæden lig sværhedsgraden.

(GR) Det gjorde at jeg syntes at den er både sjov og interessant. Der er næsten ikke noget mere spændende end at undersøge reden med et kuld nyfødte japanere.

 

Hvor mange år har du haft denne variant?

(FKL) Jeg fik 1,1 fra Paul Johansen i 1982 og sammen med førnævnte vildtgule var de stammen til 25 års avl.

(GR) Jeg har haft den siden LU 84 i Vissenbjerg, hvor jeg købte 1,1 af Frode Klevang + at jeg fik en hun ekstra, som kuriositet vil jeg lige nævne at det var den hun som i 1985 blev moder til verdens første lutino hermelin.

 

Standardbeskrivelse

 

Japaner, Sort/Gul

Farve:

Sort og gul til rødgul. Den rødgule stærkt lysende farve bør foretrækkes frem for den lyse gule. Begge farver er tilladte.

Øjenfarve: Mørkebrun.

Klofarve: Mørkebrun på sorte tæer og lysebrune på gule eller flammende tæer, farveløse på hvide tæer. Løbene kan altså have forskellige farvede kløer.

Hovedets, brystets og forløbenes tegning:

På japaner, sort/gul er det ene øre sort og det andet gul. Hovedet er sort på den ene halvdel hvor øret er gult, og omvendt gult på den halvdel, hvor øret er sort. På den sort/gule Japaner fordeler tegningen sig på brystet på modsvarende måde som for hovedet. Brystet er gult på den ene side hvor hovedet er sort. Respektivt sort på den side, hvor hovedet er gult. Tegningen på forløbene fordeler sig ligesådan, sort løb under gul brysthalvdel og gult løb under sort brysthalvdel.

 

Kroppens tegning:

Kroppen skal ikke have for smalle bælter af de to farver, mindst fire på hver side. Dog kan tre bælter på den ene side og fire på den anden accepteres. På ryggen fordeler farverne sig sådan, at et gult bælte på den ene side, møder et sort bælte på den anden side og omvendt. Farverne i de forskellige partier eller bælterne skal være klare. Idealet er at farverne i bælterne forsætter på bugen, men en svag farvet bug kan accepteres, da idealtegningen er meget svær at opnå. Hvide mindre partier på bugen eller hvid bug samt hvidt på halens underside kan forekomme hos Japaner med vildtanlæg.

 

Japaner, Sort/Hvid

Farve: Sort og hvid.

Øjenfarve: Mørkebrun.

Klofarve: Mørkebrun på sorte tæer, farveløse på hvide tæer. Løbene kan altså have forskellige farvede kløer.

Hovedets, brystets og forløbenes tegning:

På sort/hvid japaner er det ene øre sort og det andet hvid. Hovedet er sort på den ene halvdel hvor øret er hvidt, og omvendt hvidt på den halvdel, hvor øret er sort. På den sort/hvide Japaner fordeler tegningen sig på brystet på modsvarende måde som for hovedet. Brystet er hvidt på den ene side hvor hovedet er sort. Respektivt sort på den side, hvor hovedet er hvidt. Tegningen på forløbene fordeler sig ligesådan, sort løb under hvid brysthalvdel og hvidt løb under sort brysthalvdel.

Kroppens tegning:

Kroppen skal ikke have for smalle bælter af de to farver, mindst fire på hver side. Dog kan tre bælter på den ene side og fire på den anden accepteres. På ryggen fordeler farverne sig sådan, at et gult bælte på den ene side, møder et sort bælte på den anden side og omvendt. Farverne i de forskellige partier eller bælterne skal være klare. Idealet er at farverne i bælterne forsætter på bugen, men en svag farvet bug kan accepteres, da idealtegningen er meget svær at opnå. Hvide mindre partier på bugen eller hvid bug samt hvidt på halens underside kan forekomme hos Japaner med vildtanlæg.

 

zobel,blå

er den mest udbredte variant blandt zoblerne. Den har været repræsenteret på alle Landsudstillinger siden midt i 70´erne og altid med et pænt antal. Der har gennem alle årene været trofaste opdrættere, som har holdt ved denne smukke variant.

Avlertips:

Denne gang fra Anton Dam Nielsen, Struer (ADN) som har haft varianten i 11 år og fra Jørgen Knudsen, Tilst (JK) som har haft varianten i 25 år.

 

Hvordan er variantens temperament?

(ADN) Må vel hellere starte med at fortælle, at den første han vi købte nåede at bide os tre gange. Udover dette må man nok karakterisere zobel, blå som nysgerrige og utroligt rolige. Træning før udstillinger er ikke et alfapunkt, idet evnen til at vise sig frem er indbygget i specielt hannerne.

Enkelte hunner knurrer lidt, når der er små unger i reden, men ingen hverken markerer eller angriber.

(JK) De fleste er stille og rolige. Men nogle få stykker har noget hidsigt temperament. Men jeg beholder kun dem der er rolige og har et godt temperament

 

Hvordan er variantens moderegenskaber og frugtbarhed?

(ADN) Alle hunnerne er gode mødre med god malkeevne og vi har gennem de sidste år kunnet fravænne 2,8 unger i snit. Det er dog som om, at befrugtning og antal unger er højst, når der ikke parres før 1. april og efter medio august er det slut med avlen, idet hannerne starter fældningen allerede i slutningen af juli. Hunnerne er 1½ måned senere med dette.

(JK) Frugtbarheden og moderegenskaber er over middel. / Gode.

 

Er der forhold ved varianten, som man skal være speciel opmærksom på under opvæksten?

(ADN) Enkelte unger forlader reden med en underlig meleret ulden pels. Det er ofte disse, der ender med den tætteste underpels og de mest smækkende dækhår.

Zobel, blå er lang tid om at vise en ordentlig pels, ofte kan de ikke sorteres før i 5-måneders alderen.

Tegning og farve er et helt specielt punkt, idet den mørke del af tegningen er temperaturafhængig. Det betyder, at farven ikke vises optimalt før vi har frostvejr.

Pelsens kvalitet er derimod fugtafhængig og herude i det vestlige Jylland er pelskvaliteten sjældent i top i forbindelse med den meget fugtige vestenvind. Nordlige og østlige vinde kombineret med let frost medfører den ønskede udstillingsform.

(JK) Nej .

 

Er der stor spildprocent på varianten?

(ADN) Er man som avler tålmodig og sorterer hårdt er spildprocenten ikke stor.

Et par indkøb, bl.a. importer, har medført hvide hår og hvide negle, men nedslagtning løser disse problemer på bedste vis.

Det vanskeligste punkt er nok, at tegningen på de mørke individer breder sig i uønsket mængde med alderen og for enkelte bliver det kun til en enkelt udstillingssæson. Dette kombineret med at sadlen på enkelte dyr gerne vil slutte før skulderbladet, gør jo kun udfordringen lidt større.

(JK) Ja. Hvis man vil have gode udstillingsresultater kræver det mange unger. Jeg plejer hver sæson at få cirka 70 unger og sluttelig bliver der ca. 10 udstillingsdyr.

 

Hvilken anden farvevariant kan bruges hvis man ønsker blodfornyelse?

(ADN) Vi har forsøgt at anvende Russer, zobel, blå – jo, det hedder den jf. Standarden. Desværre har forsøgene resulteret i hvide kløer og så blev det forsøg standset.

Et tidligt forsøg med zobel, white, brun medførte en stribe white med elendig øjenring og manglende stikkelhår og generationen efter afslørede det største problem hos White, zobel, nemlig at dyrene blev alt for mørke – faktisk var enkelte nærmest sorte.

Det seriøse bud med krydsning via vildtgrå var ekstremt spændende. Første generation var som ventet kun vildtgrå, men tilbageparring til zobel, blå gav interessante unger: vildtgrå, vildtblå, zobel brun og blå i både mørke og lys, chinchilla med blå hårspidser (den er rigtig køn) og chinchilla, der dog ikke helt stod mål med den ønskede mellemfarve. Vildtgrå har dog tilført vores bestand en både tættere og længere pels samt en bedre type.

(JK) Gul zobel og Brun Zobel kan bruges, men det gør jeg ikke da overnævnte varianter er ringere end Blå Zoblerne.

 

Hvad fik dig til at vælge netop denne variant?

(ADN) Det er dog ganske logisk – der findes jo ingen kanin, der er så smuk, som en zobel, blå i udstillingsform og så er det slet ikke en nem opgave og det tæller også ganske væsentligt.

(JK) At de er flotte/pæne, især kan jeg bedst lide den lyse variant.

 

Hvor mange år har du haft denne variant?

(ADN) Vi har avlet zobel, blå i 11 år, men turde lidt krysteragtigt ikke vise dyrene frem de første 3 – man skulle jo nødigt blive til grin!!

(JK) I 25 år cirka. ( De første Blå Zobel så jeg på Europaudstilling i 1985)

 

Standardbeskrivelse:

Farve:

Grundfarven forekommer i en mørk, mellem og lys variant. På den mørke variant er de mørkeste partier af farven som på Blå Wiener og går over i en lysere blå tone. På den lyse variant er de mørkeste partier lyseblå og denne farve går gradvis over i en lyseblå pastelfarve, som dog aldrig må blive så lys, at den bliver hvid.

Bundfarve: Blågrå

Tegning:

På den mørke variant dækker det mørkeste slør hovedet, øerne, løbene halens overside og et bredt bælte på ryggen (sadlen) fra skulderbladene til halen. På siden er sløret lysere, men må ikke blive så lyst, som på de lyse varianter. Svagest er sløret på bugen. På de lyse varianter findes det mørkeste slør på næsepartiet, ørerne, løbene og på halens overside. Et lignende slør kan gå som et bælte fra skulderbladene til halen. Siderne og bugen er meget lyst tonede. Overgange skal være jævne og uden pletter og striber. Efter hver fældning bliver sløret mørkere.

Øjenfarve: Blågrå.

Klofarve: Blågrå.