Det skete


Under Hermelin er avlertips for hvid, rødøjet blevet opdateret 

 

Generalforsamlingen 10. februar 2019

 

 

8. -10. februar 2019

Vi arrangererede DM i Racekaninavl sammen med RUVK i i Vildbjerg Sports- og Kulturcenter.

Besøg hjemmesiden

Danmarksmesterskaber i racekaninavl og Landsudstilling 2019

 

Dværgkanintræf

 

11. august hos

Frode Klevang

 

Vi havde en hyggelig dag, hvor dommeren og bestyrelsesmedlem i Dværgkaninklubben Louise Møller gav en introduktion til bedømmelse af kaniner med vægt på Lille Rex, Dværg Vædder og Hermelin.

Deltagerne prøvede efterfølgende at agere dommere og tildele point. Desværre var de fleste kaninpelse lidt avls- og efterårstrætte.

Louise gav derpå et eminent foredrag om genetikken.

 







































































Dværgtræf 2019 blev afholdt i Frode Klevangs dejlige lagerbygning. Hele 19 deltagere mødte frem til en hyggelig dag med masser af læring for såvel gamle som nye kaninfolk.


Poul Erik Søndergaard skulle have forrettet dagens første lektion omkring type-forskellene i rextyperne under dværgracerne. Poul Erik var desværre ramt af sygdom, men vi blev slet ikke snydt da Louise Møller tog over og lavede en eminent gennemgang af rexpelsens anderledes hårstruktur.

Herefter var indlagt en lille konkurrence med genkendelse af forskellige varianter indenfor dværgenes verden. Der var lykkedes at fremfinde flere fejl- og anderledes tegnede Hermeliner. Deltagerne røg på opgaven med krum hals og fik også lært at en vildtgrå skal have blå bundfarve på bugen og at det er nødvendigt at kigge efter den detalje. Vildtgul, lutino og lutino med blå bundfarve var også en svær opgave at få adskilt. Farveskiftet fra normalpels til satin kunne også opleves.

Efter frokosten, der bestod af smør-selv-madder med pålæg fra købmanden, gennemgik Louise farverne madagascar og sallander samt de andre farver med slør, nemlig beige og isabella.

Stor tak til Louise Møller for en stor indsats for de fremmødte kaninfolk. Fantastisk at vi har en så vidende og dygtig underviser i vores klub.

Næste store opgave for klubben er afholdelse af klubmesterskaberne 2019. Holbæk Kaninavlerforening er værter på udstillingen 23. – 24. november i Vallekilde-Hørve kultur- og idrætscenter, Idrætsvej 3, Hørve.
Klubbens næstformand og kasserer har arbejdet hårdt for at fremfinde egnede lokaler til afholdelse af klublejr inklusive festaften. Der er desværre sket store ændringer omkring lejrenes lejepriser på Sjælland over de sidste år. Priserne er tilsyneladende på himmelfart og flere af de indhentede tilbud står ikke mål med klubbens økonomiske formåen. Kate og Bent har lejet hytter og spisesal i Borrevejlecentret, som er beliggende ca. 35 km fra udstillingshallen. Menu og priser fremgår af medsendte oplysningsfolder omhandlende arrangementet.
Bestyrelsen har besluttet at de tidligere farvemesterskabs-plaketter udgår og erstattes af et certifikat samt en roset.

Bundeskaninchenschau 2019.
Den tyske landsudstilling finder sted i Karlsruhe 14. – 15. december. Der forventes at deltage 25.000 – 28.000 kaniner.
Har du lyst til at besøge så stor en udstilling med mulighed for at erhverve blodfornyelse til din kaninbestand eller bare opleve så mange kaniner på en gang? Et par bestyrelsesmedlemmer eller flere er varme på at arrangere en tur til udstillingen, men der kræver at vi når en rimelig tilslutning. Muligheder omhandler en fælles bustur (mindst 35 deltagere) eller transport i privatbiler og med overnatning på hotel til en rimelig pris. Afrejse torsdag aften. Besøg på udstillingen fredag aften med mulighed for at kigge et eller andet ud og meget tidlig op lørdag morgen og ud og få plads i salgskøen for at få drømmedyret med hjem. Afrejse sidst på eftermiddagen.
Har du lyst til at deltage, så kontakt Anton inden 15. september på anton@adslhome.dk eller 26 23 50 36.