Hermelin japaner | dvaergkaninklubben.one

Hermelin

japaner

Historie:

Denne variant så dagens lys i Danmark i slutningen af 70érne, fremavlet af Paul Johansen, Oldekrogen. Første gang denne variant blev udstillet på en landsudstilling var Middelfart i 1979, og den har siden da, været udstillet mere eller mindre hvert år. Varianten må betegnes som værende sjælden, med få trofaste opdrættere.

Avlertips:

Fra Frode Klevang Larsen (FKL) og Gerner Rasmussen (GR) som begge har haft denne variant siden først i 80érne, og uden deres entusiasme for denne farvevariant, havde vi den nok ikke i Danmark i dag.

Hvordan er variantens temperament?

(FKL) Japanertegnet hermelin ligner andre farvevarianter. For det meste er de rolige og tillidsfulde, men enkelte kan være meget nervøse selv om de ofte kommer på bordet, så derfor undgå at bruge dem i avlen.

(GR) Generelt er det godt. De er dog tit noget urolig/nysgerrige, det er jo en hermelin.

Hvordan er variantens moderegenskaber og frugtbarhed?

(FKL) Jeg oplever tit dødfødte unger i vinter- og tidlig forårsmåneder, men i aprilmaj måned går det nemmere, tit får de 2-4 unger. Måske er det fodringen med de første spæde mælkebøtter og andet grønt der er årsagen. Når først fødslen er gået korrekt og reden er dækket med uld, er de gode moderdyr der gerne tager imod unger fra en anden hun.

(GR) Frugtbarheden er tit dårlig - først på sæsonen - døde unger - f.eks. Senere går det tit bedre, men indebærer jo at man ikke kan udstille ret mange voksendyr af årets avl på Dværg Kaninklubbens udstilling. Moderegenskaber = pasning af ungerne er generelt god.

Er der forhold ved varianten, som man skal være speciel opmærksom på under opvæksten?

(FKL) Som nyfødte står tegningen meget skarp, de ligner næsten en sort/hvid, men i løbet af få dage når den begyndende fave viser sig, bliver tegningen nogetmere udvandet og skuffelsen indfinder sig. Som ungdyr er pelsen tynd oguldagtig derfor er den også meget bleg, men bliver som voksen mere skarp i farverne når pelsen bliver tæt. Ved indkøb af nye avlsdyr har jeg set hvide poter og klør. Poterne ses meget tidligt men pas på de hvide klør kommer først når dyrene er 3-5 måneder. Husk det er arveligt så vær konsekvent.

(GR) Hvide klør kan nogen gange være et problem - man kan først med sikkerhed konstatere om klofarven er god efter ca. 4 mdr. alder. Af og til opleves hvide aftegn - altid på de bedst tegnede og hvor felterne er bedre gennemfarvede end man normalt ser. Disse hvide aftegn sidder altid hvor en hollændertegnet kanin er hvid = eks. plet på snuden - blis i panden - en pote- aldrig en plet på f.eks. øret eller på bagpartiet.

Er der stor spildprocent på varianten?

(FKL) Det kræver et stort opdræt for at få 5-6 unger og blandt dem vælge en stamme eller kollektion til udstilling. Jeg vil tro at ca. 50% af ungerne bliver kasseret inden fravændingen pga. lange ører eller manglende tegning.

(GR) Jeg kan dårligt forestille mig en variant hvor spilprocenten er ret meget større. Hvilket indebærer at man for at få hunner nok, må tage en ekstra med på udstilling - for måske lige at få den registeret med 90 - 91 p. det ville jo være en hvor de arvelige ting - krop - pels- og ligende er i orden, men hvor farve/tegning er dårlig. Desværre oplever man at sådan en får 93 p. og sidemanden, som i forvejen har 2X95 p. den får også 93 p. Så bliver man..... lidt ked af det. Nogle dommere ser dem ikke tit nok.

Hvilken anden farvevariant kan bruges hvis man ønsker blodfornyelse?

(FKL) Jeg har brugt vildtgul der stammede fra en vildtgrå import fra Tyskland, det gav dengang en fantastisk typeforbedring, men farven blev noget lysere.

Madagascar kan også bruges, men jeg så sodningen i hovedet på en del dyr i mange år. I de senere år hvor det har været nemmere at importere har jeg brugt ræverøde. Alle tre farvekrydsninger giver tegnede unger i første generation, men med dårlig tegning.

(GR) Hvis der har været brugt japaner til blodfornyelse til lutino, kan der af og til falde en særdeles godt tegnet og farvet japaner. Den skal man i hvert fald ikke bruge, det giver med sikkerhed hvide kløer. Jeg er i øjeblikket i gang med blodfornyelse ved hjælp af ræverød og det tegner rigtig godt.

Madagascar har været brugt, men slør og især maske - som skygger i tegningen, kan være vanskelige at slippe igen.

Hvad fik dig til at vælge denne variant?

(FKL) Ubetinget sværdhedsgraden. Når det endelig lykkes er glæden lig sværhedsgraden.

(GR) Det gjorde at jeg syntes at den er både sjov og interessant. Der er næsten ikke noget mere spændende end at undersøge reden med et kuld nyfødte japanere.

Hvor mange år har du haft denne variant?

(FKL) Jeg fik 1,1 fra Paul Johansen i 1982 og sammen med førnævnte vildtgule var de stammen til 25 års avl.

(GR) Jeg har haft den siden LU 84 i Vissenbjerg, hvor jeg købte 1,1 af Frode Klevang + at jeg fik en hun ekstra, som kuriositet vil jeg lige nævne at det var den hun som i 1985 blev moder til verdens første lutino hermelin.

Standardbeskrivelse

Japaner, Sort/Gul

Farve:

Sort og gul til rødgul. Den rødgule stærkt lysende farve bør foretrækkes frem for den lyse gule. Begge farver er tilladte.

Øjenfarve: Mørkebrun.

Klofarve: Mørkebrun på sorte tæer og lysebrune på gule eller flammende tæer, farveløse på hvide tæer. Løbene kan altså have forskellige farvede kløer.

Hovedets, brystets og forløbenes tegning:

På japaner, sort/gul er det ene øre sort og det andet gul. Hovedet er sort på den ene halvdel hvor øret er gult, og omvendt gult på den halvdel, hvor øret er sort. På den sort/gule Japaner fordeler tegningen sig på brystet på modsvarende måde som for hovedet. Brystet er gult på den ene side hvor hovedet er sort. Respektivt sort på den side, hvor hovedet er gult. Tegningen på forløbene fordeler sig ligesådan, sort løb under gul brysthalvdel og gult løb under sort brysthalvdel.

Kroppens tegning:

Kroppen skal ikke have for smalle bælter af de to farver, mindst fire på hver side. Dog kan tre bælter på den ene side og fire på den anden accepteres. På ryggen fordeler farverne sig sådan, at et gult bælte på den ene side, møder et sort bælte på den anden side og omvendt. Farverne i de forskellige partier eller bælterne skal være klare. Idealet er at farverne i bælterne forsætter på bugen, men en svag farvet bug kan accepteres, da idealtegningen er meget svær at opnå. Hvide mindre partier på bugen eller hvid bug samt hvidt på halens underside kan forekomme hos Japaner med vildtanlæg.

Japaner, Sort/Hvid

Farve: Sort og hvid.

Øjenfarve: Mørkebrun.

Klofarve: Mørkebrun på sorte tæer, farveløse på hvide tæer. Løbene kan altså have forskellige farvede kløer.

Hovedets, brystets og forløbenes tegning:

På sort/hvid japaner er det ene øre sort og det andet hvid. Hovedet er sort på den ene halvdel hvor øret er hvidt, og omvendt hvidt på den halvdel, hvor øret er sort. På den sort/hvide Japaner fordeler tegningen sig på brystet på modsvarende måde som for hovedet. Brystet er hvidt på den ene side hvor hovedet er sort. Respektivt sort på den side, hvor hovedet er hvidt. Tegningen på forløbene fordeler sig ligesådan, sort løb under hvid brysthalvdel og hvidt løb under sort brysthalvdel.

Kroppens tegning: