Hermelin

lutino

Historie

Lutino er en dansk variant som så dagens lys for første gang i 1985. Hos Gerner Rasmussen, Glamsbjerg på Fyn.Den nye farvevariant kom frem efter en parring mellem japanerfarvede Hermeliner.

I første kuld kom der en unge med gul farve og røde øjne, normalt kender vi kun denne øjenfarve hos albino kaniner.Dyrene blev parret igen og i næste kuld kom der en unge til med samme farve, begge unger var hunner. Så Gerner parrede disse to hunner med deres japaner far, som han regnede med ville bære den muterede gen. Den ene hun fik aldrig nogen unger, men den anden fik 4 hver gang. I første kuld var der en tydelig lutino og 3 med en bleg utydelig japanertegning, som dog forsvant ved første fældning. Og iøvrigt avlede de ren lutino. Grunden var nu lagt til videre avl med denne nye mutation.

Det er meget sjældent, at der opstår nye mutationer hos kaniner, der er så iøjnefaldende, at de adskiller sig meget fra de bestående varianter. Den sidste mutation man har registeret i kaninlitteraturen er farvevarianten Zobel, som opstod i Nordtyskland i 1924, og pelsvarianten Satin fra Amerika i 1930-erne.

Lutino blev optaget i Nordisk Kaninstandard fra 1. oktober 1988, og blev for første gang udstillet på

en landsudstilling i Aalborg i 1989.

Varianten må betegnes som sjælden, kun et par trofaste avlere holder ved denne variant.

Lutino findes i to varianter lutino og lutino, shadow

Standardbeskrivelse:

Lutino

Dækfarven er rødgul, farven går langt ned mod bunden og bliver lysere i bunden. Vildtstriben som giver en lysere tone nederst på siderne og på baglårene, skal være så lidt fremtrædende som muligt. Øjenringen og kæbernes kant er cremfarvet, ørerne er lyse, bugfarven er lysere end dækfarven eller cremfarvet.

Bundfarve: Lys cremfarvet.

Øjenfarve: Rød.

Klofarve: Lys cremfarvet.

Lutino, shadow

Dækfarven er cremegul med et gennemslag af lyseblå farve. Den er meget jævn i farven, også hovedet har samme farvenuance. Ørerne, øjenringen, kæbernes kant og løbene er cremefarvet. Bugens farve er lyseblå. Halens underside har samme farve som bugens farve og oversiden som kroppens farve. Dyret bliver noget mørkere efter hver fældning.

Bundfarve: Lyseblå, som bliver meget lys ned mod bunden. En meget svag mellemfarve forekommer.

Øjenfarve: Rubinrød med svag blå iris. Farven i iris bliver mere fremtrædende jo ældre dyret bliver.

Klofarve: Lys cremefarvet.