Hermelin, hvid, rødøjet

Hermelin, hvid, rødøjet


Avler

Bent Ernstsen


Hvor mange år har du haft denne variant? 

Hermelin hvid rødøjet har været i vores stald i knap 40 år. Den første kanin, en hun, blev købt af en gammel anerkendt avler Johannes Mortensen. Den blev dengang registreret med 90 point og fik sit første kuld unger på 7 og næste kuld på 5. Sådan kom vi i gang som kaninavler med hermelin hvid rødøjet.

 

Hvordan er variantens temperament? 

De er rolige og temperamentet er godt.

 

Hvordan er variantens moderegenskaber og frugtbarhed? 

Generelt er moderegenskaberne og frugtbarheden god. Hvis man avler tidligt på sæsonen og de får 1-2 unger kan man risikere at de dør, da de ikke kan holde varmen selvom der er lavet en fin rede.

I gennemsnit pr. kuld kommer der 2-4 unger.

 

Er der forhold ved varianten, som man skal være speciel opmærksom på underopvæksten? 

Den hvide hermelin er meget nem, at have med at gøre under hele opvæksten. Varianten er en albino, hvor der ikke skal tages hensyn til aftegninger, mellemfarve eller farvede klør.

 

Er der stor spildprocent på varianten? 

Ved udvælgelse af udstillingskaniner skal man se på typen, pelsen og ørelængden. Her kan spildprocenten være ca. 1/3 af de unger der bliver født.

 

Hvilken anden farevariant kan bruges hvis man ønsker blodfornyelse? 

Ved blodfornyelse kan der f.eks. parres med vildgrå eller chinchilla, men man skal være forberedt på, at der ikke kommer hvide unger ved første generation. Ved brug af en meget lys chinchilla uden sorte spidser kan der komme hvide unger i første generation.

Når man parre med et farvet dyr bliver pelsen på de hvide bedre.

 

Hvad fik dig til at vælge denne variant? 

Der har i stalden sammen med de hvide også været andre farvevarianter. Selvom der har været flere farvevarianter er valget altid faldet tilbage på de hvide, som altid har vist gode resultater.