Beskrivelse - Louise Møller:

Lille Rex er forholdsvis ny i Nordisk Standard men har opnået en stor popularitet. Den praktiske størrelse kombineret med lækker rexpels appellerer til mange – herunder også en del nye avlere, som også er fascineret af de mange forskellige farvemuligheder.

Lille Rex må ikke ligne en dværgkanin men skal have ”normale” proportioner som de større racer. Grundet racens størrelse er der dværggen i mange af dyrene, og der kan derfor komme hermelintyper i nogle kuld.

 

Nordisk Standard har et meget lille interval, som Lille Rex skal ligge i vægtmæssigt.

Max. point gives til dyr i intervallet 1,71 – 2,10 kg. Dette giver også nogle udfordringer ved ønske om samarbejde med vores naboer mod syd.

Lille Rex er meget populær i Tyskland, og findes i et væld af farver. De bliver stadig godkendt i flere og flere farver år for år. Tyskerne er specielt glade for dalmatiner både i tofarvet og trefarvet, men også Kleinrex i Lux er talrig. For os ligger de desværre i den noget store ende alle sammen, da skalaerne næsten ikke overlapper.

Der er også mange Lille Rex i England, og der er hentet en del til Danmark derovre fra. Man skal dog passe på hvide kløer på farvede dyr samt hageposer, som de engelske dyr kan have en del af.

 

 

 

 

Lille Rex, japaner, sort/gul

 

 

Udfordringer ved racen

En udfordring ved racen er vægten. Det kan være svært at få alle dyrene til at lande i det ønskede interval. Samtidig skal der også arbejdes for ikke at få for mange med dværgpræg/dværggen. Nogle vælger at avle med dyr i toppen af vægtskalaen for at komme udenom dette, men kan så have svært ved at holde vægten nede.

Hageposer kan også være en udfordring. Det er arveligt, så dyr der tidligt sidder med hagepose skal ikke bruges i avl, medmindre de har noget fantastisk at byde på. At hunner får lidt hagepose efter et kuld eller to, skal man ikke tage så alvorligt.

Set fra en dommers synspunkt, skal der for en del dyrs vedkommende arbejdes med præsentation. Nogle dyr ligger fladt på bordet, hvilket ikke er gunstigt hverken for det generelle indtryk eller kropsformen. Kropsformen kan godt være et problem. Man skal vægte parallelle linjer og god runding bagtil og ikke for lange dyr.

Pas også på ørelængden. Dyret skal være harmonisk i proportionerne. Enkelte har meget lange ører i forhold til størrelsen.

Pelsen på Lille Rex er meget svingende fra farvevariant til farvevariant. Nogle farver er nået rigtig langt og har en tæthed og kvalitet, der virkelig kan matche de ”store” Rex. Man skal i avlen tænke på, at pelsen udgør 40 point ud af 100 i bedømmelsen, så kvalitet og tæthed er værd at vægte højt.

Hvide hår er et problem hos nogle dyr. Også her er der tale om et meget arveligt problem. Hvis man tillader for mange hvide hår hos avlsdyrene skal man regne med, at der er dobbelt så mange i næste generation. Umiddelbart virker det til, at de ofte findes på bagkroppen samt ører og ørekanter.

 

Potentiale

Lille Rex er en race med stort potentiale. Indenfor specielt nogle farvevarianter findes en meget høj kvalitet. Hvis man som avler koncentrerer sig om 1-2 farver og får fat i nogle gode dyr at starte op med, kan man få fine resultater.

Man skal være vågen ved opstart og bevidst om, hvad man vil. Er man til de mere fancy farvevarianter, skal man være klar på, at det kræver noget mere arbejde, inden det bliver helt godt, og man skal være realistisk med, hvad der kan lade sig gøre.

 

Lille Rex, dalmatiner, trefarvet

 

 

Karina Rosa Larsen: 
Lille Rex, hvid, blå og japaner, sort/gul

Hvor mange år har du haft varianten?
Siden januar 2017 så det må blive 4 år. 

Hvordan er variantens temperament? 
Jeg synes generelt at de er nogle aktive og kærlige dyr, jeg oplever ofte at de er meget hengivende og meget kælne som ofte uddeler kys med næse til næse. 
Men de er også meget tilbageholdende over for fremmede og næsten virke skræmte og vilde når der er fremmede i stalden.
Det er energiske og kloge dyr, der elsker udfordringer og aktiviteter som kan underholde dem. 

Hvordan er variantens moderegenskaber og frugtbarhed?  
De er nogle gode mødre og passer deres unger til UG og kan også bruges som plejemor og vil passe andre unger som sine egne unger. 

Frugtbarheden.
De få ofte store kuld, fra ca. 4-7 unger pr. kuld, men jeg har haft hunner der fødte 9-10 stk. i et kuld.

Er der forhold ved varianten, som man skal være speciel opmærksom på underopvæksten?
Jeg bruger megen tid på ungerne, for jeg syntes at hvis jeg ikke gør det, er de svære at gøre tidlidsfulde, og man skal være opmærksom på deres skarpe negle og jeg klipper negle på ungerne første gang når de er ca. 4-5 uger. 
Jeg syntes også at man skal være opmærksom på foderstand, jeg oplever, at hvis man fodrer med for meget med piller bliver de ofte meget store og kompakte i kroppen og hunner har nemt ved at få hagepose tidligt. 
Så jeg fodrer gerne med meget lidt piller og godt med græs og hø, ungerne kan godt virke lidt ranglede indtil de er 6-7 måneder, men jeg syntes at det giver nogle flotte voksen dyr både hos hunner og hanner. 

Er der stor spildprocent på varianten? 
Ja der er et stort spild med de varianter jeg har valgt avle med. 
Sallander, dalmatiner og japaner er der stort spild - kun få unger kan bruges til udstilling.

Hvilken anden farevariant kan bruges hvis man ønsker blodfornyelse? 
I sallander bruges der ofte madagascar og sort.
Hos japaner og dalmatiner har jeg anvendt at bruge disse varianter sammen og først i år har jeg kørt sort over på mine japanertegnede.

 

Hvad fik dig til at vælge denne variant?
Jeg fik syfilis hos mine hermeliner og måtte aflive hele min stamme og var på udkig efter en anden variant og syntes at Lille Rex med deres meget bløde pels og deres smukke udstråling og kroppe var lige mig og de er da også den variant, jeg har avlet længst med. 

 

 

 

 

 

Lille Rex, rhön

 

Anita Junker:
Lille Rex, gråblå med brunanlæg (marburger)

Hvor mange år har du haft varianten?

Har haft marburger egern i 2 år.

Hvordan er variantens temperament?

Lidt flyvsk, god energi, de kan til tider have et stort temperament. Specielt hunnerne når de har unger eller kommer i brunst.

Hvordan er variantens moderegenskaber og frugtbarhed?

Super gode mødre, og passer deres unger til punkt og prikke. De er nemme at få drægtige, når bare ikke det er koldt. 

Er der forhold ved varianten, som man skal være speciel opmærksom på under opvæksten?

Man skal være obs. på at deres pels er meget kort, så de skal ha masser af halm, så de kan holde varmen, ellers går det ud over deres huld.

Er der stor spildprocent på varianten?

Farvemæssigt er der ingen spild, det er værre med kropsstrukturen, den skal der arbejdes lidt på.

Hvilken anden farvevariant kan bruges hvis man ønsker blodfornyelse?

Sort, blå og brun. Ved tilbage parring vil sort være den bedste kropsmæssigt. Blå vil give 50 % blå og 50 % Marburger egern, og den brune vil forstærke det brunlige skær.

Hvad fik dig til at vælge denne variant?

Farven helt klart, og så pelsen.

 

 

 

 

 

Lille Rex, chinchilla

 

Frank H. Kristensen:
Lille Rex, sort

Hvor mange år har du haft varianten?

Jeg har haft racen siden påsken 2018. Hvor jeg startede med en brun han og en sort hun fra Louise og Helena Snaula Storm i Sverige. I sensommeren ville Graham Allan stoppe med sine sorte Lille Rex. Her købte jeg en han og tre hunner i sort til supplement.

 

Hvordan er variantens temperament?

Temperament er meget livligt og nysgerrig. Ofte meget i bevægelse og mange vil gerne hoppe, hvis man lærer dem det. De er også forholdsvis kloge i forhold til mange andre kaniner, hvilket gør de har bedst af at blive stimuleret lidt.
Mange er rigtig søde og kælne, især hannerne men også hunnerne når de ikke i brunst. Hunnerne er oplevet mange gange som hormon-forstyrrede når de er i brunst, hvilket gør de ofte har bidt for herefter gerne vil nusses i panden igen. Og dem som ikke var ”brunstsure” har tendens til at være drægtighedssure.
Det lykkedes mig igennem udvælgelse i avl at få sødere hunner og her 2021 er ingen brunstsure og kun en drægtighedssur hun.

 

Hvordan er variantens moderegenskaber og frugtbarhed?

Racen har altid været klar til parring og fuldført på rekordtid i forhold til de andre racer herhjemme. I de 4 år jeg har avlet med dem, har jeg ikke oplevet en tom eller falsk drægtig hun endnu.
Mælkeydelsen er god på nær en hun i år (2021) der ikke kunne klare 8 unger. Da det kom ned på 6 unger var der rigelig mælk til alle.
Min stamme fra Graham har ligget på 3-5 unger i kuldstørrelse. Hvorimod min sorte svenske hun lå på 9-11 unger per kuld. Miks mellem svenske og danske linjer har ligget på 6-7 per kuld.
Nogle hunner kunne godt være bedre til at plukke pels af sig til reden. Dette kan især være vigtigt, hvis man avler på tidspunkter af året, hvor der er frost.
Dværggenet er også i racen hvilket kan resultere i letale dværge. Gør ikke så meget hvis man får store kuld, men i små kuld på 3-4 stk. kan det få konsekvenser mens det er koldt og reden ikke er forret for godt.

 

Er der forhold ved varianten, som man skal være speciel opmærksom på under opvæksten?

Da racen er meget fertil, prøver hunnen ofte at parre ungerne især omkring 7 ugers-alderen, hvilket resulterer i hvide hår og pletter. Det samme kan ske hvis ungdyrene går for længe sammen. Så opstår også nemt uheld, der medfører hvide hår eller pletter. Det er især vigtigt med sorte og brune og få skilt dem tidligt fra hinanden, da et godt udstillingsdyr ellers kan blive ødelagt eller tage en krig og få pillet for hvide hår og pletter.
Ungernes krusede øjenvipper medfører, at der er en unge engang imellem, der skal have hjælp til at åbne øjnene.

Fodring er en anden vigtig del, hvor ungerne ofte skal have lidt ekstra for at sætte en god krop, men samtidig ikke så meget at hageskægget bliver til en hagepose. Racen har nemt til hagepose og især dyrene med de bedste pelse synes og have en større tendens til dette. Så til de er 3,5 måned får de lidt ekstra og herefter holdes der godt øje og justeres for hvert enkelt dyr.
Man kan ikke stole på pelstætheden før dyrene har overstået fældningen der begynder i 4-4,5 måneders alderen.

 

Er der stor spildprocent på varianten?

Spildprocenten er rigtig stor hvis man gerne vil lave kvalitetsdyr, der kan være med i toppen. Derimod meget lille med hensyn til dyr, der ikke kan udstilles hvis man ellers fodrer rigtigt og husker at pynte dem.
Racen er meget ung, hvilket gør at den ikke er så stabil endnu. Jeg får en del unger med ujævn pelslængde og disse får næsten altid en meget ringe pelskvalitet og derved frasortering. Kroppen er heller ikke stabil på racen - hvor især meget skarpt kryds har været en udfordring og i mindre grad også udstikkende lår samt smal forkrop.

Udover nemt til hvide hår efter skader har jeg også arvelige hvide hår og pletter i mine dyr. Nogle har dem tidligt og andre får dem meget sent (7 måneders alderen).

Farverne er parret på kryds og tværs så der kan dukke flere farver og tegninger op i kuldene. Det kan gøre målet at avle rent sort besværligt. Der er dog ved at være enkelte stammer i udlandet, der avler rent.

Størrelsen har også været et problem for mig og er det stadig. Hvis dem med dværggen har den rette størrelse på 1,7-1,9 kg bliver dem uden dværggen for store 2,2-2,5 kg. Og hvis ungerne uden dværggen holder sig inden for vægtrammen 1,9-2,1 kg bliver dem med dværggen for små 1,3-1,6 kg.

Grunden til jeg beholder dværggenet i mine er at de er mere harmoniske og kigge på. Dem uden dværggen bliver ofte store og grove af udtryk med for store ører. Målet er dog på sigt at avle uden dværggen med rette harmoni.

Når dværggenet også er til stede, falder der også letale dværge, hvis man parrer to med dværggen sammen. Dette kan dog undgås ved at parre de store grove uden dværggen sammen med de små harmoniske med dværggen.

 

Hvilken anden farevariant kan bruges hvis man ønsker blodfornyelse?

I udlandet kan man finde andre blodlinjer af kvalitetssorte. Der er således ikke behov for indkrydsning med andre farver. Castor er det bedste bud for at undgå at andre farver dukker op igen i fremtiden. Dog synes jeg bare ikke Castor kan være med på hverken pelskvalitet eller tæthed, så man bliver sat lidt tilbage ved brug af disse.
Hvid rødøjet, brun, blå og marburger er bedre på den front, men så risikere man bare disse farver dukker op i fremtiden eller endnu større udstrækning end de gør i forvejen.
Jeg bruger selv blå og brun, da det i forvejen er i mine dyr.

 

Hvad fik dig til at vælge denne variant?

Jeg valgte oprindeligt de brune og sort til kvalitetsforbedring af disse. Men da jeg ikke kunne lave en brun i bare nogenlunde kvalitet, blev det de sorte der tog over. I et senkuld i 2020 faldt der enkelte brune, blå og marburger i topkvalitet. Så nu avler jeg alle fire farver sammen.

 

 

 

 

Lille Rex, castor

 

 

Diana Lyk

Lille Rex, blå

Hvor mange år har du haft varianten?

Siden 2017

 

Hvordan er variantens temperament?

-De er noget mere livlige end de Dværg Væddere, vi ellers har i stalden. De er meget opmærksomme og reagerer med at blive hurtigt skræmte, når der kommer folk i stalden de ikke kender.

De knytter sig meget til en bestemt person, Lykke kan sagtens fodre dem, men det er tydeligt, at de genkender min stemme når jeg kommer ind i stalden og taler til dem.

Hannerne er klart de mest rolige, de egner sig også bedst som kæle-/børnekanin, hvor hunnerne har noget mere temperament, ikke mindst når de er i brunst.

Når jeg sammenligner med dværgvædderne, kræver Lille Rex lige lidt ekstra tid og håndtering for at blive tam, da de ellers har en tendens til, at ”trykke sig” når de kommer op til dommerne på bordet.

 

Hvordan er variantens moderegenskaber og frugtbarhed?

Min oplevelse, indtil foråret 2021, var egentlig, at Lille Rex kunne parres op hele året rundt uden problemer, men 2021 har drillet, og jeg har skullet efter det 2-3 gange før det er lykkes at få unger.

I den tid jeg har haft Lille Rex har jeg oplevet en håndfuld gange, at en første gangs mor, har smidt ungerne rundt i buret, eller simpelthen ikke har evnet at passe dem.

Ellers er de meget gode mødre, og vi har ofte brugt Lille Rex’erne hvis Dværg Vædderne har haft unger de ikke har kunnet/villet passe, så har Lille Rex’erne overtaget pasningen helt uden problemer.

 

 

Er der forhold ved varianten, som man skal være speciel opmærksom på underopvæksten?

Jeg har egentlig ikke haft de store udfordringer som sådan.

Lidt med hvide negle, men det skulle være avlet ud nu.

De kan godt have en tendens til, at blive for store, og jeg parrer derfor også de dyr ind, der har dværggen for at holde vægten nede.

Nogen af de dyr jeg har haft uden dværggen sniger sig hurtigt op på 2,6 kilo uden at være for store eller for fede, dette er selvfølgelig et problem, og de bliver sorteret fra.

Da jeg avler med dyr der har dværggen, kan der forekomme unger med dobbelt dværggen. Man kan umiddelbart efter fødslen, genkende dem med dobbelt dværggen, da de er meget mindre end de andre, og har lidt store hoveder med tydeligt udstående øjne under de lukkede øjenlåg.

Disse unger bliver aflivet straks efter fødslen, da de ikke kan overleve.

Jeg har måske 5-7 unger med dobbelt dværggen i løbet af en avls sæson.

 

Er der stor spildprocent på varianten?

Jeg avler ren blå og sort, så der er ikke det store spild, det skulle da lige være, når det rammer, at der kommer en enkelt egern farvet eller brun, men det er efterhånden sjældent synes jeg.

I starten kom de noget oftere i disse farver og også i hvid rødøjet, da jeg ikke vidste hvad der lå af farver i linjerne.

 

Hvilken anden farevariant kan bruges hvis man ønsker blodfornyelse?

Jeg startede ud med blå på blå, men da der ikke var blod fornyelse at få i DK har jeg brugt sort som blodfornyelse, det er så også mundet ud i, at jeg har valgt, at udstille de sorte, da de ofte er bedre i pelsen end de blå.

 

Hvad fik dig til at vælge denne variant?

I første omgang pelsen tror jeg, men også det, at de er så ”vågne” og opmærksomme.

Når de præsenterer sig på bordet er det en flot og stolt kanin at se på.

Deres temperament er skønt, når de er nok i hænder som ungdyr, og som tidligere beskrevet, så er hannerne virkelig skønne og kælne.